Profilen
Afdelingen henvender sig alene til investorer, der har indgået aftale om porteføljepleje med Jyske Bank A/S, og beviser i afdelingen må alene erhverves til de depoter, som er omfattet af denne aftale. Afdelingen kan derudover erhverves af investorer, som har indgået en aftale med Jyske Capital (kapitalforvaltningsområdet i Jyske Bank A/S) herom.
Investeringsstrategien er aktiv.
Afdelingen investerer i en global portefølje af aktier på de udviklede aktiemarkeder. Investeringsuniverset består
af aktier i MSCI World. Der investeres i aktier indenfor udvalgte sektorer, regioner, lande, temaer mv.
Formålet med porteføljestyringen er løbende at give et risikojusteret afkast, som mindst er på niveau med det risikojusterede afkast for afdelingens benchmark.
I den forbindelse måles afkastet over den minimum forventede investeringshorisont, som den typiske investor bør have ifølge afsnittet ”Den typiske investor” i prospektet.
Porteføljeafkastet er efter omkostninger til aktiv forvaltning.
Afdelingen kan anvende afledte finansielle instrumenter.
Benchmark
MSCI World Net Total Return USD Index
Benchmark har været gældende siden: 04.10.2021