Profilen
Afdelingen henvender sig alene til investorer, som har indgået en aftale med Jyske Capital (kapitalforvaltningsområdet i Jyske Bank A/S) herom.
Investeringsstrategien er aktiv.
Afdelingen investerer i en global portefølje af obligationer udstedt af virksomheder. Obligationerne kan være forbundet med en høj kreditrisiko. Afdelingen kan desuden indgå Credit Default Swaps (CDS) kontrakter for at øge eller mindske eksponeringen mod den enkelte udsteder. Investeringer i udenlandsk valuta vil som udgangspunkt blive valutakurssikret overfor EUR.
Formålet med porteføljestyringen er løbende at give et risikojusteret afkast, som mindst er på niveau med det risikojusterede afkast for afdelingens benchmark.
I den forbindelse måles afkastet over den minimum forventede investeringshorisont, som den typiske investor bør have ifølge afsnittet ”Den typiske investor” i prospektet.
Porteføljeafkastet er efter omkostninger til aktiv forvaltning.
Afdelingen kan anvende afledte finansielle instrumenter. Der kan anvendes CDS kontrakter på ikke-dækket basis.
Benchmark: Intet
Afdelingen har ikke noget benchmark, da der ikke findes et repræsentativt indeks, der fuldt ud afspejler afdelingens investeringsstrategi, men til afkast- og risikosammenligning anvendes et referenceindeks.
Referenceindekset består af:
ICE BofA Blended High Yield bonds (Hedged EUR)
Referenceindeks har været gældende siden: 26.09.2018.